Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Specialindrettede stemmerum

Hvis du er handicappet eller har nedsat førlighed er det muligt at ansøge om at afgive stemme på et andet afstemningssted i din bopælskommnune.

Kan jeg stemme på et andet afstemningssted?

Ja, hvis du er handicappet eller har nedsat førlighed. 

Husk, du skal ansøge om tilladelse til at afgive stemme på et andet afsemningssted i bopælskommunen, end det du er tilknyttet. Læs mere nedenfor.

 

Hvad indeholder et specialindrettet stemmerum?

Et hæve-/sænkebord, stand-lup og filtpen er til rådighed for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. 

Et separat lydtæt afstemningsrum til brug for svagsynede vælgere, der har brug for hjælp.

 

Hvor finder jeg det specialindrettet stemmerum?

Borgerservice i Magion Biblioteket

Tinghusgade 15

7200 Grindsted

 

Hvordan kan jeg søge om at afgive min stemme i det specialindrettet stemmerum?

Økonomi og Indenrigsministeriet har besluttet, at kommunen skal stille et specialindrettet stemmerum til rådighed.

I loven er der givet mulighed for, at en vælger med handicap eller nedsat førlighed efter ansøgning kan få tilladelse til at afgive stemme på et andet afstemningssted i bopælskommunen end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten.

Hvis du er handicappet eller har nedsat førlighed og ønsker at gøre brug af tilbuddet om at stemme i de specialindrettede stemmerum, kan du søge om at blive overflyttet til afstemningssted i Grindsted.

Ansøgningsskemaet om overførsel til et andet afstemningssted kan fås på Borgerservice, eller printes her

 

Hvor skal jeg sende min ansøgning hen og hvornår er ansøgningsfristen? 

  • Ansøgningsskema skal være Borgerservice i hænde, senest den 13. november kl. 12.00.
  • Ansøgningsskemaet skal sendes til Borgerservice, Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted.

 

Kan jeg brevstemme i et specialindrettet stemmerum?

Ja, det er muligt. For at benytte det specialindrettet stemmerum, skal du møde op på Borgerservice i Magion Biblioteket. Du kan læse mere om faciliteterne ovenfor.

Hvis du vælger at brevstemme i det specialindrettet stemmerum, behøver du ikke ansøge om at blive overflyttet til afstemningssted i Grindsted. I Danmark kan enhver vælger brevstemme i en hvilken som helst kommune her i landet. 

 

Hvad gør jeg hvis jeg gerne vil stemme hjemmefra?

Det er muligt at stemme hjemmefra. Du kan læse mere muligheden for at brevstemme i eget hjem her.