Invasive arter (Bjørneklo m..v.)
En invasiv art er en fremmed planteart, der spreder sig eksplosivt. Dette skyldes at arten er taget ud af sit naturlige miljø og således ikke længere er underlagt begrænsninger i dets populationsvækst. Invasive arter ændre forholdene radikalt, f.eks. vil glansbladet hæg og kæmpe-bjørneklo medfører en ensartet bevoksning uden meget andet liv.
De invasive arter der er listet herunder er de terrestriske arter som naturstyrelsen har udnævnt til at være invasive.
- Bjergfyr
- Bynke-ambrosie
- Canadisk bakkestjerne
- Contortafyr/klitfyr
- Glasbladet hæg
- Gul Kæmpekalla
- Gyldenris (Canadisk gyldenris og Sildig gyldenris)
- Japansk pileurt
- Kæmpe-balsamin
- Kæmpe-pileurt
- Mangebladet lupin
- Pastinak
- Rød hestehov
- Rynket rose
Kæmpe-bjørneklo adskiller sig fra andre invasive arter, da planten er sundhedsskadelig for mennesker. Planten udskiller en klar gift, hvis giften kommer i kontakt med huden og i kombination med ultraviolet lys sker der en forbrænding med store væskefyldte blære. De steder der er beskadiget kan være overfølsomme for ultraviolet lys i årevis. En berøring af planten er nok til at få de overnævnte skader. Kæmpe-bjørneklo findes ofte i ådalene og kan spredes via vandløb.
Indsatsplan
Natur og Miljøafdelingen har udarbejdet forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Indsatsplanen forpligtiger lodsejere, offentlige som private, til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. I de tilfælde bekæmpelsen ikke foretages i overensstemmelse med indsatsplanen, kan kommunen påbyde lodsejeren at bekæmpe planten.
Kommunen vil desuden bekæmpe andre invasive arter på egne arealer, hvilket ikke er en forpligtigelse i henhold til indsatsplanen. Indsatsområdet i forslaget til indsatsplanen er hele Billund kommune, hvilket skyldes manglende kendskab til udbredelsen af kæmpe-bjørneklo.
Ifølge plantedirektoratet har over halvdelen af landets kommuner en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
Se Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter i Billund Kommune.