|
|
 |
Kvalitetsstandarder og indsatsområder - Voksne i Billund Kommune
Billund Kommunes katalog over kvalitetsstandarder samt indsatsområder for voksne med brug for støtte vil fremover blive ændret efter politiske beslutninger og ændrede behov hos kommunens borgere.
Som det fremgår af byrådets politiske visioner for ældreområdet, er det dog et uændret ønske,at borgere, der svækkes fysisk eller mentalt, skal opleve, at der tilbydes dem en værdig dagligdag og trygge rammer med fortsat høj livskvalitet.
Det er også et højt prioriteret mål, at borgerne tager ansvar for egen sundhed og livskvalitet, for kun på den måde kan vi sikre kvaliteten i den service, som kommunen kan tilbyde. Vi bliver mange flere ældre i de kommende år, og da vi ved, at en sund livsstil i alle aldre med fysisk og social motion, giver os et liv uden sygdom og andre skavanker, bliver forebyggelse og sund fornuft en kerneværdi i vores livsførelse.
Kvalitetsstandarderne skal synliggøre de politiske visioner. De er en beskrivelse af, hvilke gensidige krav og forventninger vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og de leverandører, som skal levere ydelserne. De skal ses som et redskab for såvel personale som ledelse. Et redskab der giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål og visioner for området. Den generelle indførelse af ”Trivsel i hverdagen” som metode og prioritering af ydelser tydeliggør den politiske holdning på området.
Klik på + eller linket herunder for at folde ud.
| |
 Forord Billund Kommunes katalog over kvalitetsstandarder samt indsatsområder for voksne med brug for støtte vil fremover blive ændret efter politiske beslutninger og ændrede behov hos kommunens borgere.
Som det fremgår af byrådets politiske visioner for ældreområdet, er det dog et uændret ønske, at borgere, der svækkes fysisk eller mentalt, skal opleve, at der tilbydes dem en værdig dagligdag og trygge rammer med fortsat høj livskvalitet.
Det er også et højt prioriteret mål, at borgerne tager ansvar for egen sundhed og livskvalitet, for kun på den måde kan vi sikre kvaliteten i den service, som kommunen kan tilbyde. Vi bliver mange flere ældre i de kommende år, og da vi ved, at en sund livsstil i alle aldre med fysisk og social motion, giver os et liv uden sygdom og andre skavanker, bliver forebyggelse og sund fornuft en kerneværdi i vores livsførelse.
Kvalitetsstandarderne skal synliggøre de politiske visioner. De er en beskrivelse af, hvilke gensidige krav og forventninger vi har til borgere, der skal modtage ydelser, og de leverandører, som skal levere ydelserne. De skal ses som et redskab for såvel personale som ledelse. Et redskab der giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål og visioner for området. Den generelle indførelse af ”Trivsel i hverdagen” som metode og prioritering af ydelser tydeliggør den politiske holdning på området.
Indsatsområderne er en præcis beskrivelse af kommunens serviceniveau. Det vil sige en beskrivelse af, hvilke ydelser man kan få, hvad ydelserne omfatter og efter hvilke regler, de tildeles. Indførelse af kvalitetsstandarder samt indsatsområder på hele ældreområdet sikrer, at tildelingen af ydelser er i nøje overensstemmelse med de politiske beslutninger om service- og kvalitetsniveau.
Der er 4 overordnede kvalitetsstandarder:
- Udvikle/fastholde hverdagens aktiviteter og rutiner.
- Udvikle/fastholde sociale sammenhænge og kontakter til personer i netværket.
- Sikre/udføre praktiske opgaver.
- Sikre/udføre personlige opgaver.
De 4 standarder er omsat til 25 indsatsområder.
Ud fra de fire overordnede kvalitetsstandarder er der udarbejdet 3 pakketilbud til brug for visitering til plejeboliger. Disse pakker svarer til de ydelser der gives efter dette katalog.
Det er min forventning, at Billund kommunes katalog over kvalitetsstandarder og indsatsområder, sikrer den rigtige støtte til alle voksne med behov for hjælp og omsorg.
Billund kommune, den 23/4 2013
Kai Bayer
formand for Social- og Sundhedsudvalget i Billund kommune
| |
Billund Kommunes støtte i forbindelse med hjemmepleje, hjemmesygepleje og madservice: I Billund Kommune tager vi, som forudsat i lovgivningen, udgangspunkt i den enkelte borger og dennes ressourcer. Ideen bag dette er, som det klart fremgår af lovteksten: ”at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten”.
Det er således et ønske, at borgeren kan bevare sine færdigheder og dermed opnå trivsel/livskvalitet i hverdagen, eller sagt med andre ord: At borgeren er herre i eget liv.
Når borger/pårørende/læge/sygehus kontakter visitationen med henblik på at søge hjælp, vil behovet herefter blive vurderet på følgende måde fra kommunens side:
- Er der mulighed for at borgeren gennem træning kan blive helt eller delvis selvhjulpen? Hvis dette er tilfældet vil borgeren blive tilknyttet ”Trivsel i hverdagen”, hvor en terapeut vil vurdere borgeren nærmere og eventuelt igangsætte træning.
- Hvis det vurderes, at borgeren ved brug af hjælpemidler kan opnå sine hidtidige færdigheder vil kommunens indsats være en afprøvning og bevilling af hjælpemidler. Opnår borgeren ved brug af hjælpemidler ikke at blive selvhjulpen kan hjælpemidlerne eventuelt kombineres med anden støtte.
- Hvis borgeren efter træning og brug af hjælpemidler stadig ikke er blevet helt eller delvis selvhjulpen vil der, ud fra en konkret vurdering af behovet, bevilges støtte i form af f.eks. hjemmehjælp, hjemmesygepleje og madservice.
Ansøgning om hjælp
Team Hjemmehjælp og Træning på Rådhuset i Grindsted kan kontaktes, såvel mundtligt som skriftligt.
Team Hjemmehjælp og Træning
Voksenafdelingen
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Mail: voksenafdeling@billund.dk
Tlf. 79 72 74 00
Træffetider:
Mandag – torsdag 08.00–09.00 og 13.00–14.00
Fredag 08.00–09.00 og 11.00–12.00.
Besvarelse af henvendelser til Team Hjemmehjælp og Træning om visitation sker senest 3 hverdage efter at henvendelsen er modtaget. Akutte sager prioriteres.
Visitationsbesøget, hvor det er ønskeligt at en pårørende deltager, finder sted indenfor 14 dage.
Efter visitationsbesøg træffer visitator en afgørelse ud fra den konkrete og individuelle vurdering.
Afgørelsen bygger på:
- borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau,
- borgerens mulighed for at klare eller tage vare på en del af opgaverne såvel indenfor personlig pleje som praktiske opgaver,
- om der er en ægtefælle/samlever eller større børn i hjemmet, som helt eller delvis kan varetage opgaven
- om der er nogen i borgerens netværk i øvrigt, der kan hjælpe.
Afgørelsen beskriver, hvad borgeren er berettiget til, den præcise hjælp, perioden samt formålet med hjælpen.
Borgerens behov vurderes herefter ved revisitation, eller hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation.
Hvis det skønnes, at borgeren bliver i stand til at klare sig selv igen, tildeles hjælpen som midlertidig hjælp.
Midlertidig hjælp revurderes senest efter 3 måneder.
Det er Byrådet, der fastsætter kommunens serviceniveau, og som sådan har ansvaret for den indsats, der iværksættes overfor borgere i Billund kommune.
Hvilke ydelser kan der bevilges?
- Råd og vejledning i forbindelse med sygdom og kriser.
- Træning og hjælp til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder.
- Genoptræning efter sygdom.
- Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
- Afløsning eller aflastning af ægtefælle.
- Personlig hjælp og pleje.
- Midlertidigt ophold på et plejecenter i en periode, hvor der er et særligt behov for omsorg og pleje.
Hvordan fastsættes støtten?
Det er Byrådet, der fastsætter kommunens serviceniveau, og som sådan har ansvaret for den indsats, der iværksættes overfor borgere i Billund kommune. Dette har byrådet gjort ved at vedtage kvalitetsstandarder og indsatser. Disse er udfærdiget således at der, indenfor de enkelte indsatsområder, kan bevilges forskellig hjælp alt efter borgerens funktionsniveau. Tiderne er gennemsnitstider bl.a. beregnet ud fra tidtagning på opgaven ved forskellige funktionsniveauer.
Klagemulighed
Hvis borgeren er utilfreds med en bevilling/afgørelse om hjælp/støtte kan der klages over denne til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Syddanmark inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til Kommunen, der herefter genbehandler sagen.
Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes sagen til Det Sociale Nævn sammen med papirerne i sagen.
Anvendelse af velfærdsteknologi:
Da Billund Kommune har et stort ønske om at opretholde et godt serviceniveau for alle borgere vil kommunen gerne være foregangskommune på det velfærdsteknologiske område. Dette betyder, at velfærdsteknologien indføres der hvor det kan frigøre personaleressourcer fra manuelt arbejde, hvorved der bliver mere tid til omsorg for den enkelte. Et eksempel herpå er, at det kommunale tilbud om støvsugning er med robotstøvsuger, hvis dette er en mulighed. Borgere der af helt specielle årsager ikke kan håndtere dette kan dog stadig bevilges manuel støvsugning. Dette er beskrevet i kvalitetsstandarderne.
Krav til arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøkrav gælder både kommunale og private leverandører.
Borgernes hjem bliver arbejdsplads for personalet ved Billund Kommune/fritvalgleverandør.
Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven, derfor skal der udarbejdes en arbejdspladsvurdering før hjælpen opstartes.
For at få hjælp skal borgeren acceptere de krav, arbejdspladsvurderingen stiller i forhold til den bevilgede hjælp.
Hjemmet skal indrettes, så hjælperen kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Der kan blive tale om installering af forskellige hjælpemidler så som personlift, plejeseng og lignende.
Det præciseres, at der ikke må ryges i hjemmet medens kommunens medarbejdere er der.
Hjælp kan ikke opstartes før kravene i APV er opfyldt.
I øvrigt henvises til borgerpjecen.
Husdyr skal under besøgene opholde sig i adskilt rum.
Borgerens pligter:
Hjælpen bygger på borgerens ansvar for sig selv og sin familie, og tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det betyder, at
- Borgeren skal være hjemme når hjælpen udføres, der kan dog i særlige situationer dispenseres.
- Borgeren skal give besked til Team Hjemmehjælp og Træning, hvis der sker ændringer i hans/hendes situation.
- Er borgeren forhindret i at modtage hjælp til aftalte tidspunkt, er borgeren forpligtet til, at give besked herom senest dagen før kl. 10.00.
- Borgeren skal acceptere de krav arbejdspladsvurderingen stiller til indretning af hjemmet i forhold til den bevilgede hjælp.
- Forflytningshjælpemidler i hjemmet skal anvendes.
- Adgangsforhold skal være oplyste og ubesværede.
- Økonomiske mellemværender skal ske via pengeinstitutternes betalingsservice.
Hvad koster det?
Midlertidig hjælp efter § 83.
Her beregnes en betaling på baggrund af husstandsindkomsten.
Varig hjælp
Hjælpen er gratis.
Madservice
Der betales efter politisk fastsatte takster.
Hvem leverer?
Ydelser fra hjemmeplejen er omfattet af reglerne for frit valg. Borgeren kan vælge, at en af kommunen godkendt leverandør skal udføre opgaven.
Billund Kommune har pt. indgået aftaler med private leverandører der kan levere ydelser indenfor praktisk bistand samt madservice. Herudover kan hjælpen ydes af et af Billund Kommunes plejedistrikter. Visitator vil i forbindelse med besøget gøre opmærksom på muligheden for frit valg. Der er udarbejdet en lille folder der oplyser, hvilke firmaer der er på området.
Frit valg gælder ikke for borgere der bor på plejecentre.
Særlige situationer
- Borgere har mulighed for at vælge en person, som Billund kommune ansætter.
- Borgere med betydelig nedsat funktionsevne kan, hvis den bevilligede hjælp overstiger 20 timer om ugen, vælge selv at ansætte en hjælper.
- Såfremt kommunen ikke kan stille den fornødne hjælp til rådighed, kan der udbetales et kontant tilskud til en hjælper, som borgeren selv ansætter. Hjælperen skal være godkendt af kommunen.
Frit valg gælder ikke for borgere der gør brug af ”særlige situationer”.
Hvornår leveres hjælpen?
Efter modtagelse af bevilling vil borgeren blive kontaktet af en medarbejder fra hjemmeplejen/fritvalgsleverandøren, for nærmere aftale om udførelse af den konkrete hjælp.
Hvis der er tale om akut behov for hjælp til sygepleje, pleje eller omsorg kan hjælpen iværksættes straks. Se også afsnit om arbejdsmiljø.
Kan man bytte ydelser?
Borgeren har i særlige situationer mulighed for helt eller delvist at vælge en anden ydelse end den, der er bevilget. Hjælpen skal holdes indenfor den afsatte tidsramme.
Opgaverne skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er den enkelte medarbejders opgave at vurdere, om det er acceptabelt og forsvarligt at bytte. Ved uenighed mellem medarbejder og borger ydes den visiterede hjælp.
Har borgeren valgt at bytte ydelse, skal medarbejderen foretage notat om dette.
Ved gentagne ønsker om at bytte en konkret ydelse, skal der ske meddelelse til Team Hjemmehjælp og Træning, hvorefter der vil blive foretaget revisitation.
Der kan ikke indenfor kvalitetsstandard udvikling/fastholdelse (indsats 1 – 13) foretages byt af ydelser.
Ændringer i hjælpen
Det kan i enkelte situationer være nødvendigt at ændre i en aftale. Personalet fra hjemmeplejen kontakter borgeren hurtigst muligt.
Der finder ingen aflysninger sted fra kommunens side.
Hvis hjælpen flyttes mere end en halv time i forhold til aftalte tidspunkt, skal borgeren orienteres herom telefonisk
Krav til medarbejdere
Medarbejderne skal have en social- og sundhedsmæssig uddannelse. Undtagelse - ufaglærte med grundig oplæring, eller medarbejdere i rengøringsteams.
Alle medarbejdere skal være bekendt med kommunens visioner, serviceniveau, kvalitetsstandarder samt indsatsområder.
Medarbejderne har tavshedspligt. Dog har de underretningspligt til ledelsen om forhold, de ser og hører i forbindelse med arbejdets udførelse.
Medarbejderne må ikke modtage gaver eller pengebeløb.
Alle medarbejdere skal bære synligt navneskilt, samt være i besiddelse af Id-kort.
Kvalitetssikring
Såvel myndighedsfunktion som udførerenhed foretager løbende kvalitetssikring. Dette sker på både det specifikke afdelings/teamområde som på det personspecifikke område.
Hvem kan modtage hjælp?
Borgere med midlertidig eller varigt, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer.
Hvad forstår vi ved en indsats?
Ved en indsats forstår vi, at:
- der gøres noget i samarbejde,
- det der gøres er medinddragende,
- det der gøres er b, og
- hjælpen dermed ydes aktiverende, og som hjælp til selvhjælp.
- der er tale om samme betydning som når der i den internationale standard for klassifikation af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse (ICF) anvendes ordet intervention.
Brug af frivillige
Billund Kommune anvender ikke frivillige til at udføre kommunale myndighedsopgaver, men vi samarbejder gerne med frivillige. Vi er overbeviste om at det frivillige arbejde er et godt supplement til den service vi yder, og vi oplever, at det er til stor glæde, og dermed en gevinst for både frivillig og modtager.
| |
Visioner for ældreområdet Ældreområdet
Borgere, der svækkes fysisk eller mentalt, oplever værdighed og trygge rammer for fortsat livskvalitet.
Ældreplejen i Billund kommune er værdibaseret – med tid til omsorg.
Træning, genoptræning og forebyggelse er prioriteret højt – baseret på faglig kvalitet.
Medarbejderne suppleres af frivilligt socialt arbejde i aktivitets-/dialogdelen med de ældre. Dette foregår i den fælles erkendelse af, at vi deler ansvar for vores ældre medborgere, der har brug for en håndsrækning på mange niveauer.
Borgerfokus
Døgnrytmen i plejecentrene tager udgangspunkt i beboernes individuelle behov.
Billund kommunes medarbejdere tilrettelægger arbejdet i en balance mellem rationel styring - og frirummet til sammen med den ældre at prioritere tiden i forhold til den visiterede hjælp.
Det samlede ældreområde er jævnligt igennem internt kvalitetscheck, så der hele tiden følges op på målet om ”borgerens livskvalitet i centrum”
Billund kommune leverer mad med kvalitet til ældre borgere.
Organisationsfokus
Der etableres en kompetenceudvikling for medarbejdere på ældreområdet med klare krav og muligheder – herunder inddragelse af informationsteknologiske værktøjer.
Fritvalgsordningen skal gøres attraktiv, således at de ældre også i praksis oplever en mulighed for frit valg.
Sundhedsområdet
”Det hele menneske” er fokuspunktet for indsatsen hos kommunale - og andre aktører.
Borgerne i alle aldre tager ansvar for egen sundhed og livskvalitet. Billund kommune sikrer viden til alle, og rammer og tilbud for borgere med særlige behov.
Der er klare mål for trænings- og genoptræningsindsatsen.
Billund kommune har en formuleret politik i forhold til borgere, der har et misbrug af alkohol, stoffer etc.
Billund kommune har en formuleret politik i forhold til borgere med psykiske lidelser.
Billund har en forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik på alle kommunale arbejdspladser.
I Billund kommune supplerer de kommunale og private aktører på sundhedsområdet hinanden – ud fra et sundhedsfagligt helhedssyn.
De frivillige foreninger spiller en offensiv rolle i den samlede sundhedsindsats.
Billund kommune udvikler tilbud for børn, unge og voksne, der er særligt udsatte for livsstilssygdomme.
Billund kommune yder en offensiv indsats i forhold til unge og voksne relateret til misbrug – og i forhold til borgere med psykiske lidelser – med fokus på at bevare funktionen i hverdagen. For de unge går den offensive indsats primært gennem SSP.
Billund kommunes sundhedsfremmepolitik har fokus på kost, bevægelse og forebyggelse af livsstilssygdomme.
Alle institutioner og skoler har en sundhedsfremmepolitik med fokus på bl.a. kost og bevægelse.
Disse visioner er et udtryk for, hvad der skal være retningsgivende på voksenområdet i Billund kommune.
Visioner der påvirker alle interessenter – borgere, myndighed, leverandør og politikere.
Det er disse visioner, der har medført, at der i Billund kommune er 4 overordnede kvalitetsstandarder, som er omsat til 25 konkrete indsatsområder.
Disse redskaber skal være med til at sikre:
- at der skabes sammenhæng mellem serviceniveau og de økonomiske ressourcer,
- at lovgivning overholdes,
- at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse samt forbedre livskvaliteten,
- at bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie,
- at der i alle sammenhænge er respekt for borgerens ønsker og behov,
- at hjælpen gives efter principperne for aktiverende pleje – som hjælp til selvhjælp,
- at borgerens ressourcer bruges og bevares,
- at borgere, uanset boform har mulighed for pleje og bistand i døgnets 24 timer.
| |
Lovgrundlag Serviceloven
§ 1. Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.¹
Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
Sundhedsloven
§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
§ 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.
¹§ 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
| |
Kvalitetsstandard for udvikling eller fastholdelse af hverdagens rutiner Standarden dækker indsatsområder, der har et udviklende eller fastholdende sigte.
Lovgrundlag
Serviceloven § 1
Serviceloven § 86
Sundhedsloven § 138
Sundhedsloven § 140
Målgruppen
Borgere, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale begrænsninger har behov for støtte til udvikling.
Borgere, der har et udviklingspotentiale eller, hvor der ses behov for en målrettet indsats for, at de ikke mister funktionsevne.
Borgere, der ikke nødvendigvis har behov for fysisk støtte.
Formålet med indsatsen
At støtte borgere i at udvikle eller fastholde fysiske, psykiske og sociale funktionsevner på en så meningsfuld og sammenhængende måde som mulig, så de bliver bedre til at mestre egen hverdag.
Indsatsområder
Indsatsområder beskriver, hvad der iværksættes i forhold til den enkelte borger og målretter den konkrete støtte.
Indsatsområderne inddeles i: kroppens funktioner og anatomi*, aktivitet og deltagelse, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer.
- Hverdagens aktiviteter og rutiner.
- Forandringsprocesser.
- Fremme sundhed og forebygge sygdom.
- Måltider, mad og drikke.
- Personlig hygiejne.
- Færden.
- Husførelse.
- Fritidsaktiviteter.
- Genoptræning efter sygehusophold med genoptræningsplan.
- Dagophold på træningscentre.
Hvad er borgeren berettiget til?
Omfanget af støtten vurderes ud fra en konkret og individuel vurdering, som tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare, - og er
motiveret eller kan motiveres til, ud fra borgerens ønsker og behov.
Indsatsen vil altid foregå i en afgrænset periode.
Overordnet målsætning
Støtte til borgere ydes ud fra princippet aktiverende pleje – hjælp til selvhjælp. Indsatsen udføres, så borgeren i videst muligt omfang inddrages i arbejdet for at udvikle/fastholde sine ressourcer.
Professionel støtte skal indgå ved udførelsen af alle ydelser. Professionel støtte betyder, at medarbejderen anvender sin faglighed og udviser pli, omtanke og høflighed. Indsatsen udøves, på en ligeværdig, forpligtende måde, og med accept af borgerens ressourcer og begrænsninger. Støtten skal vises/ydes ud fra borgerens ønsker og behov uden at umyndiggøre/krænke borgerens selvstændighed.
Hvem udfører opgaven?
Medarbejdere med en social- og sundhedsmæssig/terapeutisk uddannelse.
Fleksibel støtte
Der er ikke mulighed for at bytte ydelser indenfor indsatserne i denne standard.
Kvalitetsstandarden dækker indsatserne 1 - 10: indsats med henblik på:
*Anatomi = kroppens opbygning
| |
Kvalitetsstandard for udvikling eller fastholdelse af sociale sammenhænge og kontakter til personer i netværk Standarden dækker indsatser, der har et udviklende eller fastholdende sigte.
Lovgrundlag
Serviceloven § 1
Serviceloven § 86
Sundhedsloven § 138
Sundhedsloven § 140
Målgruppen
Borgere, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger har behov for støtte.
Borgeren, der har et udviklingspotentiale, eller hvor der ses behov for en målrettet indsats for at de ikke mister funktionsevne.
Borgere, der ikke nødvendigvis har behov for fysisk støtte.
Formålet med indsatsen
At støtte borgere i at udvikle eller fastholde fysiske, psykiske og sociale funktionsevner på en så meningsfuld og sammenhængende måde som mulig, så de bliver bedre til at mestre egen hverdag.
Indsatsområder
Indsatsområder beskriver, hvad der iværksættes i forhold til den enkelte borger og målretter den konkrete støtte.
- Støtte til at kunne kommunikere.
- Støtte til at være i kontakt med andre mennesker.
- Støtte til at udføre aktiviteter sammen med andre mennesker.
- Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk.
Hvad er borgeren berettiget til?
Omfanget af støtten vurderes ud fra en konkret og individuel vurdering, som tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare - og er motiveret eller kan motiveres til, ud fra borgerens ønsker og behov.
Indsatsen vil altid være i en afgrænset periode.
Overordnet målsætning
Støtte til borgere ydes ud fra princippet aktiverende pleje – hjælp til selvhjælp. Indsatsen udføres, så borgeren i videst muligt omfang inddrages i arbejdet for at udvikle/fastholde sine ressourcer.
Professionel støtte skal indgå ved udførelsen af alle ydelser. Professionel støtte betyder, at medarbejderen anvender sin faglighed og udviser pli, omtanke og høflighed. Indsatsen udøves, på en ligeværdig, forpligtende måde, og med accept af borgerens ressourcer og begrænsninger. Støtten skal vises/ydes ud fra borgerens ønsker og behov, uden at umyndiggøre/krænke borgerens selvstændighed.
Hvem udfører opgaven?
Medarbejdere med en social- og sundhedsmæssig/terapeutisk uddannelse.
Fleksibel hjælp
Der er ikke mulighed for at bytte ydelser indenfor indsatserne i denne standard.
Kvalitetsstandarden dækker indsatserne 11 - 13: indsats med henblik på:
| |
Kvalitetsstandard for at sikre eller udføre hverdagens praktiske opgaver Standarden dækker indsatsområder som skal sikre, at hverdagens praktiske opgaver løses. Indsatsen kan være af aktiverende eller vedligeholdende karakter.
Lovgrundlag
Serviceloven § 1
Serviceloven §§ 83 og 84
Sundhedsloven § 138
Målgruppen
Borgere, der har nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der gør, at de har behov for hjælp/støtte.
Formålet med indsatsen
At kompensere for tab i borgerens funktionsevne.
At borgeren får mulighed for at bevare livskvalitet og værdighed på trods af svækkelse/sygdom eller handicap.
Indsatsområder
Indsatsområder beskriver, hvad der iværksættes i forhold til den enkelte borger og sætter fokus ved at beskrive og arbejde efter mål frem for konkrete ydelser.
Endvidere kan indsatsen være støttende eller fuld kompenserende.
Indsatsen kan omfatte følgende:
- Rengøring.
- Tøjvask.
- Indkøb.
- Tilberede mad og drikke.
- Andre praktiske opgaver.
Hvad er borgeren berettiget til?
Omfang af hjælp vurderes ud fra en konkret og individuel vurdering. Denne vurdering tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan magte, det vil sige, ud fra borgerens funktionsniveau.
Indsatsen vil som oftest være varig, men vil også kunne være af midlertidig karakter.
Overordnet målsætning
Hjælp til borgere ydes ud fra princippet aktiverende pleje – hjælp til selvhjælp. Opgaven udføres, så borgeren i videst muligt omfang inddrages i arbejdet for at vedligeholde sine færdigheder.
Professionel omsorg skal indgå ved udførelsen af alle ydelser. Begrebet omsorg skal forstås som ”den spontane medmenneskelighed”. Professionel omsorg betyder, at medarbejderen anvender sin faglighed og udviser pli, omtanke og høflighed. Handlinger udøves, på en ligeværdig, forpligtende måde, og med accept af borgerens ressourcer og begrænsninger. Omsorg skal vises/ydes uden at umyndiggøre/krænke borgerens selvstændighed.
Hvem udfører opgaven?
Medarbejdere med en social- og sundhedsmæssig uddannelse. Undtagelsen er ufaglært med en grundig oplæring.
Fleksibel hjælp
Indsatser indenfor denne standard kan i begrænset omfang ændres til en anden ydelse/indsats end den der reelt er bevilget – de såkaldte bytteydelser.
Kvalitetsstandarden dækker indsatsområderne 14 - 18: indsats med henblik på at sikre/udføre:
| |
Kvalitetsstandard for at sikre borgerens personlige velvære Standarden dækker indsatsområder, som skal sikre, at der ydes personlig helhedspleje.
Indsatsen kan være af aktiverende eller vedligeholdende karakter.
Lovgrundlag
Serviceloven § 1
Serviceloven §§ 83 og 84
Sundhedsloven § 138.
Målgruppe
Borgere, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der gør, at de har behov for hjælp/støtte.
Formålet med indsatsen
At kompensere for tab i borgerens funktionsevne.
At borgeren får mulighed for at bevare livskvalitet og værdighed på trods af svækkelse/ sygdom eller handicap. At borgeren oplever velvære samt tryghed.
Indsatsområder er en beskrivelse af, hvad der iværksættes i forhold til den enkelte borger.
Indsatsen kan være aktiverende og eller vedligeholdende.
Endvidere kan indsatsen være støttende eller fuld kompenserende.
Indsatsen kan omfatte følgende:
Hvad er borgeren berettiget til?
Omfang af hjælp vurderes ud fra en konkret og individuel vurdering. Denne vurdering tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan magte, det vil sige, ud fra borgerens funktionsniveau.
Indsatsen vil som oftest være varig, men vil også kunne være af midlertidig karakter.
Overordnet målsætning
Hjælp til borgere ydes ud fra princippet aktiverende pleje – hjælp til selvhjælp. Opgaven udføres så borgeren i videst muligt omfang inddrages i arbejdet for at vedligeholde sine færdigheder.
Professionel omsorg skal indgå ved udførelsen af alle ydelser. Begrebet omsorg skal forstås som ”den spontane medmenneskelighed”. Professionel omsorg betyder, at medarbejderen anvender sin faglighed og udviser pli, omtanke og høflighed. Handlinger udøves, på en ligeværdig, forpligtende måde, og med accept af borgerens ressourcer og begrænsninger. Omsorg skal vises/ydes uden at umyndiggøre/krænke borgerens selvstændighed.
Hvem udfører opgaven?
Medarbejdere med en social- og sundhedsmæssig uddannelse. Undtagelsen er ufaglært med en grundig oplæring.
Fleksibel hjælp
Indsatser indenfor denne standard kan i begrænset omfang ændres til en anden ydelse/indsats end den der reelt er bevilget – de såkaldte bytteydelser.
Kvalitetsstandarden dækker indsatsområderne 19 - 25: indsats med henblik på:
| |
|
|
|
