Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Redekasser til den sjældne fugl: vendehalsen

Hen over efteråret og vinteren bygger Naturpleje- og afbrændingsteamet fuglekasser til sjældne fugle.

Efteråret er over os og vinteren nærmer sig, så derfor er Naturpleje- og afbrændingsteam nu gået i gang med indendørsarbejde.

Hen over efteråret og vinteren bygger Naturpleje- og afbrændingsteamet, som består af frivillige borgere, fuglekasser til den sjældne fugl; vendehalsen. Du kan læse mere om vendehalsen her.
Når foråret kommer vil teamet hænge alle de flotte, specielbyggede redekasser ud i naturen. Vendehalsen er hulruger og da den ikke selv kan udhugge et redehul skal redekasserne være med til at hjælpe flere ynglende par, af den sjældne fugl, godt på vej. Der yngler kun 30 - 50 par af vendehalse i Danmark og de nye redekasserne giver den sjældne fugl mulighed for at yngle i Billund Kommune. 

Rammerne er sat
Torsdag den 26. oktober havde teamet besøg af Mogens Daugård fra DOF og han fortalte om vendehalsen og dens status i Billund kommune og på landsbasis. Mogens er lokal koordinater for vendehalsen og har udover indgående kendskab til vendehalsen også meget andet viden om fugle. Så nu er rammerne sat for at gøre ynglemulighederne bedst mulige for den sjældne fugl.

Kasserne er godt på vej
Arbejdet foregår på Lynghedeskolens sløjd lokale (Tinghusgade 9, 7200 Grindsted) og vil fortsætte hver torsdag fra kl. 13-17 frem til engang i foråret og der er altid budt på hygge, kaffe og kage. Her ses 2 billeder fra fremstillingen af vendehalskasserne, der er allerede godt 22 på vej.